Tryg ved politiet? Her er danskernes dom

Danskerne er generelt trygge ved politiet - alligevel er netop trygheden faldet.

Danskerne føler sig generelt mere utrygge end for et år siden. Også ved politiet. Det viser en ny rapport. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

For femte år i træk er der lavet en tryghedsundersøgelse med politiet i fokus.

For tredje gang i træk peger pilen nedad i forhold til året før.

Danmark er tilliden til politiet generelt høj. Danskernes grad af tryghed er dog faldet det seneste år, og det samme gør sig gældende for den tillid, de nærer til politiet. Det viser politiets Tryghedsundersøgelse for 2017, der for femte år i træk måler borgernes tryghed og tillid til politiet.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

I 2017 er danskernes tryghed faldet. Således er andelen af borgere i Danmark, der føler sig trygge, er 85,7 procent. I 2016 lå den på 89,1 procent.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at trygheden falder. Faldet skal blandt andet ses i lyset af, at 2017 har været et år med bandekonflikter, der har fået massiv omtale i medierne. Konflikter som har gjort, at vi har måtte prioritere i opgaverne og flytte ressourcer mellem politikredsene, siger rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg.

Går tilbage på landsplan

Tilliden til politiet går på landsplan også en smule tilbage. 79,2 procent svarer i den seneste tryghedsundersøgelse, at de har tillid til politiet, mens det i 2016 var 81,1 procent.

– Vi tager målingen alvorligt og arbejder løbende på at vende udviklingen ved at være faste og vedholdende i vores indsatser. Den nære tryghed vil vi prioritere i endnu højere grad, også i dele af landet der ikke er plaget af alvorlig kriminalitet. Samtidig har vi nu fået langt de fleste betjente tilbage til deres hjemlige kredse, og vi forventer i løbet af 2018 at få mange nyuddannede betjente på gaden. Det betyder, at vi fremadrettet får bedre mulighed for at prioritere den nære, synlige og tryghedsskabende indsats, tilføjer Jens Henrik Højbjerg.

Hurtigere responstid

Udviklingen med den dalende tillid sker på trods af, at politiet formår at rykke hurtigere ud. Forleden viste en måling over de såkaldte responstider, at den er faldet fra 10 minutter og 38 sekunder til ni minutter og 45 sekunder i gennemsnit.

I den forbindelse udtrykte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæde over målingen.

– Responstiderne er selvfølgelig ikke det eneste, der har betydning for borgernes tryghed. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om at se på, hvordan vi kan styrke den nære politiindsats, for det et af mine mål for i år, at vi får den nære relation mellem borgerne og politiet mere i fokus, sagde ministeren til Ritzau.

Særligt udsatte boligområder

I de fem år politiet har målt på tryghed og tillid til politiet, har beboerne i de særligt udsatte boligområder hvert år givet udtryk for lavere tryghed end resten af befolkningen. Det samme gør sig gældende i den seneste undersøgelse, hvor SUB-områderne fra 2016 sammenlignes med SUB-områderne i 2017. Undersøgelsen viser, at det i 2017 er 64,3 procent, der føler sig trygge. I 2016 var tallet 72 procent. I syv ud af 25 sub-områder er trygheden faldet i 2017.

Skal fortsætte lokalt samarbejde

Samtidig har der dog ikke været et signifikant fald i tilliden til politiet i de særligt udsatte boligområder samlet set. 77 procent nærer tillid til politiet. Det glæder fungerende politiinspektør hos det Nationale Forebyggelsescenter, Tenna Wilbert:

– Det er positivt, at beboerne i de udsatte boligområder stadig har høj grad af tillid til politiet, i en tid hvor trygheden falder meget. Det er dog vigtigt, at vi fortsætter samarbejdet med de lokale aktører i områderne for på den måde at skabe gode, holdbare løsninger på lokale udfordringer og udvikle trygheden og tilliden til politiet. Som noget nyt vil man i 2018 for eksempel i mange udsatte områder begynde at se civile forebyggere i gadebilledet, som sammen med politifolk vil bidrage til at styrke den borgernære forebyggelse til gavn for beboerne i områderne, siger hun.

Bispehaven er helt i bund

Det billede er til at genkende i Østjyllands Politikreds.

I Gellerup/Toveshøj og Bispehaven, hvor bandekonflikten primært har fundet sted, er trygheden også faldet. Målingen viser, at andelen af trygge borgere i Gellerup/Toveshøj er faldet fra 71,2 til 52,9 procent. I Bispehaven er tallet faldet fra 56,7 til 43,4 procent.

Hos Østjyllands Politi er politidirektør Helle Kyndesen overbevist om, at bandekonflikten, spiller en stor rolle i forhold til den øgede utryghed.

– Med den voldsomme bandekonflikt vi så i løbet af 2017, kan jeg sagtens forstå, at flere borgere i Østjylland har følt sig mindre trygge. Men jeg glæder mig over, at tilliden til politiet fortsat er meget høj og ikke er faldet. Det viser mig, at borgerne anerkender vores indsats med at slå hårdt ned på de kriminelle bander, der har skabt utryghed i området, siger politidirektør Helle Kyndesen.

Opgang på Motalavej

Også hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds er har man mærket nedgangen. Dog er trygheden i et af de mere belastede områder steget.

“Mens trygheden i hele politikredsen ikke ændrer sig væsentligt fra år til år, så viser målingerne betydeligt større udsving i de to særligt udsatte boligområder i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune”, skriver politikredsen.

Den forrige måling viste en markant negativ udvikling på Motalavej, hvor andelen af trygge borgere faldt fra 70,2 procent til 58,3 procent. I målingen fra 2017 er trygheden på Motalavej steget igen, så 68 procent at borgerne nu oplyser, at de er trygge på Motalavej.

Til gengæld er borgerne i Ringparken blevet mere utrygge fra 2016 til 2017. Her er andelen af trygge borgere faldet fra 72,0 procent til 61,3 procent. Også tilliden til politiet er faldet fra et meget højt niveau i 2016 på 82,2 procent til 74,0 procent.

– Den faldende tryghed og tillid til politiet i Ringparken kan måske skyldes de mange brande i og omkring området i 2017, men det kan af og til være vanskeligt at forstå de ret store udsving i trygheden, som vi ser i de særligt udsatte boligområder fra år til år. Vi kan dog af tryghedsundersøgelsen se, at når trygheden i begge områder generelt ligger under niveauet for landet som sådan, så skyldes det særligt hensynsløs knallertkørsel, tilråb når man færdes i områderne, ballade på gaden og gener fra grupper af unge. På den anden side føler borgerne i området sig mindre udsat for indbrud, siger politidirektør Lene Frank.

Du kan læse mere hos de forskellige politikredse:

Østjyllands Politi.

Nordjyllands Politi.

Nordsjællands Politi.

Politiets tryghedsundersøgelse

  • Tryghedsundersøgelsen måler trygheden og tilliden til politiet i hele landet, i de 25 særligt udsatte boligområder, i de fem største byer og i de 12 politikredse.
  • Rapporten er baseret på mere end 11.000 besvarelser, som er indsamlet fra juni til oktober 2017.
  • Tryghedsundersøgelsen indgår i det analysegrundlag, der er med til at forme den kriminalitetsforebyggende indsats nationalt og i de enkelte kredse, herunder i de særligt udsatte boligområder. De særligt udsatte boligområder fastlægges en gang årligt. Det er områder, de enkelte politikredse har peget på som særlige indsatsområder på baggrund af omfattende analyser af de lokale udfordringer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sydøstjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS