Turn on Tina gæster Aarhus

Turn on Tina. Pressefoto.
Udgivet Opdateret

Oplev den karismatiske sanger og Tina Turner-imitator, Peter Andersen, når han fyrer op for et eksplosivt comeback-show sammen med bandet Turn on Tina.

Bandet Turn on Tina er tilbage på tour, og de er i topform. Publikum kan godt begynde at glæde sig til en aften med alle Tina Turners store hits fremført af en af verdens bedste Tina Turner-imitatorer.

Bandets frontfigur blev for alvor kendt, da han under kunstnernavnet DQ vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen. Men Peter Andersen er også en af verdens bedste Tina Turner-imitatorer. Og med alle de bedste sange fra stjernens enorme sangskat sætter han ild til en festlig aften i Musikhuset, når Turn on Tinas nye ”Simply The Best Tour” markerer et comeback til konceptbandet.

Turn on Tina er autentisk lyd såvel som et medrivende og nærværende show. Til koncerten i Mu-sikhuset kan publikum glæde sig til at høre hits som Proud Mary, Nutbush City Limits, Private Dancer, What’s Love Got To Do With It, The Best og mange, mange flere.
Peter Andersen startede sin sangkarriere i bandet Turn on Tina i 1997 og har siden imponeret med sine Tina Turner-imitationer til utallige koncerter og festivaler i både ind- og udland.

De seneste 8 år har han samtidig optrådt med sit eget ”one woman dragshow” og været frontfigur i bandet Michael Jackson Tribute.

Du kan opleve Turn on Tina i Musikhuset Aarhus den 14. november klokken 2o.

Powered by Labrador CMS