DMIs nye prognose: Varmen fortsætter
Både torsdag og fredag bliver glohede - men også weekenden - og ind i næste uge - bliver det varmt
Det varme, der har ramt Danmark onsdag, ser ud til at fortsætte ind i den kommende uge.
Det fremgår af den femdøgnsprognose, som Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har sendt ud.
I den skriver meteorologerne:
Torsdag
Mod øst først sol, ellers en overgang mere skyet vestfra og i Jylland flere steder regn, der stedvis kan være kraftig og med torden. Temperaturer op mellem 23 og 28 grader, lokalt op til 30 grader, men i Nordjylland og ved kyster med pålandsvind køligere. Svag til jævn vind fra øst, senere mellem øst og syd. Om aftenen og natten vekslende skydække med regn eller stedvise byger, der kan være med torden. Temperaturer mellem 14 og 19 grader, og svag til jævn vind vestlige retninger.
Fredag
Først på dagen, især mod øst, endnu stedvis skyet med byger, der lokalt kan være med torden. Ellers tørt med nogen eller en del sol, men i Vestjylland mere skyet vejr. Temperaturer op mellem 23 og 27 grader, langs Vestkysten kun omkring 20 grader. Vinden tiltager fra nordvest og vest og bliver i løbet af dagen let til frisk, ved Vestkysten op til hård vind. Om natten tørt og vekslende skydække. Temperaturer mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind.
Lørdag
Mest tørt med nogen eller en del sol, temperaturer mellem 18 og 23 grader og let til frisk vind fra omkring nordvest. Om natten tørt og de fleste steder klart vejr med temperaturer ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager og bliver svag til jævn fra nordvest og vest.
Søndag
Tørt med nogen eller en del sol, og til natten mest klart vejr. Dagtemperaturer mellem 20 og 25 grader, og om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind fra nordvest og vest.
Mandag
Tørt med nogen eller en del sol, og til natten mest klart vejr. Dagtemperaturer mellem 20 og 25 grader, lidt køligere i Vestjylland, og om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til frisk vind fra vest.