TV 2-ekspert skal være far igen

TV 2 Sports håndboldekspert Daniel Svensson og hans hustru, Caroline Alhof, venter en lille pige. Parret har i forvejen en søn, der kom til verden i 2023

Offentliggjort

Daniel Svensson bliver far igen

Daniel Svensson og Caroline Alhof venter deres andet barn, en lille pige.

Parret har allerede en søn, Konrad, født i 2023.

Svensson, tidligere ramt af kræft, blev erklæret kræftfri i 2017.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der kommer snart en ekstra spiller på banen hjemme hos TV 2's håndboldekspert Daniel Svensson.

Hans hustru, Caroline Alhof, venter parrets andet barn, som bliver en lille pige.

Det afslører den vordende far i en story - et kort, tidsbegrænset klip - på det sociale medie Instagram.

Sammen har parret allerede sønnen Konrad, der kom til verden i 2023.

Hårdt ramt af kræft 

Daniel Svensson har været ramt af kræft flere gange og deponerede sæd, inden kemobehandlingen blev igangsat. Han blev erklæret kræftfri i 2017 efter sin anden diagnose.

Men midt i lykken over at skulle være far for første gang blev Daniel Svensson ramt af den alvorlige sygdom for tredje gang.

Daniel Svensson har en fortid på det danske A-landshold i håndbold. Han debuterede i 2007 og nåede at spille otte kampe og score 15 mål i nationaldragten. I dag bruger han sin ekspertise på TV 2 Sport.

Det blev opdaget tidligt og opereret væk, fortalte han efterfølgende til B.T.

- Jeg har en helt utrolig støtte i min kæreste og familie. Det har været en enormt begivenhedsrig tid, da min kæreste og jeg også har gået i fertilitetsbehandling. Så vi har nærmest gået frem og tilbage mellem de to afdelinger, sagde Daniel Svensson dengang til avisen.

Det danske A-landshold 

Daniel Svensson har en fortid på det danske A-landshold. Han debuterede i 2007 og nåede at spille otte kampe og score 15 mål i nationaldragten. I dag bruger han sin ekspertise på TV 2.

Den 43-årige tidligere topatlet har også medvirket i en række programmer på kanalen, blandt andet "Vild med dans" og "Korpset".

Powered by Labrador CMS