Tyskland sætter en stopper for grænsehandel

Tidligt mandag morgen er der 30 minutters ventetid på at komme ind i landet fra Tyskland.

Udgivet Opdateret

Opdatering 10.04: 

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at der er to kilometer kø i Frøslev, hvor der er grænse mellem Danmark og Tyskland. Køen rammer dem, der gerne vil ind i landet.

Der er ingen kø ved Kruså og Sæd, og der er heller ingen kø ved Sæd, Kruså eller Frøslev for bilister, der vil ud af landet.

Artiklen fortsætter under videoen

Politiet skriver derudover på Twitter, at de tyske myndigheder ikke anerkender grænsehandel som værende et anerkendelsesværdigt formål.

Det er med andre ord slut for grænsehandel for nu.

Original artikel:

Der er mandag morgen pres på grænseovergangene i Sønderjylland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet meddeler, at der omkring klokken 6.40 må påregnes mindst en halv times ekstra køretid.

Det er særligt grænseovergangene ved Frøslev og Kruså, der er pres på.

Lukkede grænser

I Sønderjylland blev ti mindre grænseovergange helt lukket lørdag. Den næste måned kan man derfor kun komme over ved de tre overgange i Kruså, Frøslev og Sæd.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke grænseovergange der er helt lukkede.

Hos Nordjyllands Politi er meldingen, at ingen er blevet afvist i Aalborg Lufthavn ved lørdagens ankomster fra Salzburg, Barcelona, Malaga og Gran Canaria, skriver politiet på Twitter.

Hos Københavns Politi, der har ansvar for kontrollen i Københavns Lufthavn og ved Øresundsbroen, henviser man til Rigspolitiet, der søndag morgen vil offentliggøre tal for grænsekontrollen.

Tyskland lukker af

Tyskland lukker sin grænse til Danmark fra klokken 08 mandag morgen i et forsøg på at inddæmme smitten med coronavirus.

Det bekræfter den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, søndag aften på et pressemøde.

Grænselukningen kommer ud over Danmark også til at gælde Frankrig, Østrig, Schweiz og Luxembourg.

Lukningen kommer til at ligne den, som Danmark indførte over for Tyskland lørdag.

– Udbredelsen af coronavirus skrider hurtigt og aggressivt frem. Vi må derfor gå ud fra, at toppen af denne udvikling endnu ikke er nået, siger Seehofer.

– Tyske statsborgere har selvfølgelig retten til at vende hjem til deres hjemland, lyder hans præcisering af de nye grænseregler.

Der vil også være passage for varetransport og pendlere, føjer han til.

Powered by Labrador CMS