Ubåds-sagen: Hunde har markeret – nu sendes dykkere i vandet

Nu er der måske afgørende nyt i den bizarre ubådssag.

Udgivet Opdateret

Københavns Politi har ved hjælp af svenske hunde og tekniske opmålinger fundet flere steder i Øresund, hvor de manglende dele af Kim Wall kan ligge.

Det skriver TV 2.

Men selvom overkroppen kan være skyllet i land langt fra det sted, hvor Peter Madsen ifølge politiets sigtelse smed hende overbord med jern fastgjort til kroppen, så den ikke ville stige op til overfladen, mener Jens Møller alligevel ikke, at dykkerne arbejder i blinde.

– Sigtbarheden er ikke så stor. Der skal tages højde for strøm. Normale hunde kan ikke anvendes i søgningen, der skal gennemføres af specialuddannede lighunde. Vi låner disse hunde af svensk politi, har drabschef Jens Møller fra Københavns Politi, udtalt til Newsbreak.dk.

– Vi dykkede senest i lørdags og planlægger stadig at gennemføre nye dykninger, siger drabschef Jens Møller fra Københavns Politi til TV 2.

Ifølge TV 2 har Københavns Politi har kunnet genskabe hele den rute, ubåden sejlede på sin sidste tur.

Svenske hunde

Specialtrænede hunde fra Sverige er blevet sejlet på kryds og tværs af ruten i små både, hvor de har kunnet sidde på en lille platform i spidsen af fartøjet og snuse til luften, der bevæger sig henover vandet.

Der er tale om hunde, der er trænet i at genkende molekyler fra døde mennesker i vandet – helt ned til en dybde på mindst 30 meter.

Jens Møller. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Jens Møller. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)

– Hundene har markeret flere steder, og det er de steder, hvor vi planlægger dykningerne, siger Jens Møller.

Mangler hoved, arme og ben

Kim Wall blev meldt savnet fredag 11. august, efter at hun aftenen forinden var sejlet ud med den danske ubådsbygger Peter Madsen. Senere samme dag blev Peter Madsen sigtet for drab.

Få dage senere blev Kim Walls torso fundet, men det er altså stadig eneste spor, der er efter den dræbte journalist.

Senere er også det tøj, det formodes, Kim Wall havde på, da hun var ombord på båden, efterlyst.

Jens Møller har oplyst, at den fundne torso var afklædt. Derudover blev der ifølge Jens Møller ikke fundet noget tøj i ubåden.

Tøjet, der efterlyses er en skrigorange bluse, en sort-hvid blomstret nederdel og et par hvide sko.

Peter Madsen nægter sig skyldig i drab.

Resten skal findes

Ifølge krimonologiprofessor og forfatter Leif GW Persson har de manglede kropsdele stor betydning for opklaringen af, hvad der skete ned i ubåden.

– Det hele kommer an på, hvordan hun er død. Det kan være, han klapper til hende, hun sætter sig til modværge. Det går stærkt. Det tager blot sekunder og så begynder hun at skrige. For at få kontrol over hende, tager han hende om struben og klemmer til. Det er sådan, jeg forestiller mig det. Havde man hendes hoved og hals, ville det hele være lettere, har Leif GW Persson tidligere fortalt til Expressen.

Skal ikke tvangsindlægges

Tidligere mandag kunne Newsbreak.dk fortælle, at Peter Madsen ikke skal tvangsindlægges, da han frivilligt har indvilget i at lade sig mentalundersøge.

Powered by Labrador CMS