Ude af kunstig koma

Brancos datter er igen ved bevidsthed

Udgivet Opdateret

For knap et par uger siden, meddelte den danske stjerne-rapper Branco, at hans datter under en familieferie i udlandet var blevet lagt i kunstig koma på grund af følgesygdom efter covid-19. 

Nu meddeler han så i et opslag på Instagram, at datteren igen er ved bevidsthed. 

- Jeg har været igennem mange prøvelser i dette liv og set nogle ting, jeg ikke ville ønske for noget andet menneske, men det her er den hårdeste kamp, jeg nogensinde har haft,' skriver han blandt andet.

Reagerer ikke på behandling

I opslaget fortæller han også om nogle af de grusomme oplevelser, familien har været igennem i forbindelse med datterens sygdom.

Blandt andet, at datteren ikke reagerer på behandling, og om en samtale med en af Europas førende infektionsspecialister, der blev fløjet ind.

- Hun kigger på mig og siger: Vi har gjort, hvad vi kan. Vi har givet hende al den medicin, der findes. Jeg vil ikke sidde og lyve for dig, men der er en risiko for, at hun ikke klarer den', genfortæller han i opslaget.

Væk fra intensiv

Heldigvis ser det nu ud til, at den værste krise er overstået.

Barancos datter blev bragt til bevidsthed tirsdag og onsdag kom hun væk fra intensiv.

- Det kommer til at tage noget tid at finde kræfterne, og hun er stadig i behandling, men når hun er tilbage, er det stærkere end nogensinde før,' fortæller den lettede far.

Den danske stjerne-rapper Branco
Den danske stjerne-rapper Branco
Powered by Labrador CMS