Udeblevet fra Fogedretten? Nu bliver du hentet

Politibetjente løj i rapport. Det vidste deres leder, siger en af de tiltalte. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi indleder en aktion mod folk, der er efterlyst for ikke at være mødt op i Fogedretten.

Fra den 23.-29. november gennemfører Københavns Politi en aktion mod personer, der er efterlyst og som skal møde i Fogedretterne på Frederiksberg og i København.

Borgerne har tidligere modtaget en indkaldelse til at møde i Fogedretten, men er ikke mødt op. Derfor sætter politiet massivt ind for at sikre et stort fremmøde.

– De pågældende risikerer at blive afhentet og tilbageholdt af politiet, indtil de kan fremstilles i Fogedretten. Det kan betyde en overnatning i Vestre Fængsel eller risiko for at komme for sent på arbejde. Så det er smartest for os alle sammen, hvis borgerne møder op i Fogedretten og får deres sag ud af verden, siger politikommissær Jan Vedel Heine, Eftersøgningssektionen, Københavns Politi.

Fogedretternes åbningstider er 9-12 alle hverdage. Møder man i det tidsrum, er man sikker på at komme til samme dag.

Powered by Labrador CMS