Udenrigsministeriet advarer: Danske turister risikerer at blive ofre for terrorangreb i disse lande

Lande, du uden problemer kan rejse til, hvor der er en vis risiko for at blive offer for et terrorangreb.

Udgivet Opdateret

Da årets Smukfest blev skudt i gang i august 2017, var det med synlig terrorsikring lagt frem for festivalens mange gæster; sandsække.

DR Østjylland fortalte, at indfaldsvejene til festivalen blev flankeret af kasser med store sandsække, hvilket skulle ses som en konekvens af de terrorangreb, der er sket i andre europæiske lande med blandt andet lastbiler.

– De står der, så man ikke kan køre lige ind i området, ligesom vi desværre har set andre steder. Det er en simpel og god måde at undgå det på, har festivalstalsmand Poul Martin Bonde fortalt om de udlagte sandsække.

De mange sandsække var en måde, hvorpå en af sommerens festivaler blev gjort mere sikker. Som du kan se i fakta-boksen til denne artikel, har der de seneste måneder været en række episoder i Europa, hvor et køretøj har været brugt som våben mod mennesker. Sandsække er med andre ord et værn, der blev brugt af en årsag på eksempelvis Smukfest.

Terror over hele verden

Europa er dog ikke det eneste sted i verden, hvor der er risiko for at blive mål for et terrorangreb, og faktisk er der en vis risiko for at blive offer for et terrorangreb i lande, du samtidig problemfrit kan booke en ferie til fra hos et dansk rejseselskab.

Newsbreak.dk har samlet en oversigt over en række lande, danske rejseselskaber tilbyder rejser til, og som Udenrigsministeriet samtidig har udgivet rejsevejledninger for. Udenrigsministeriets rejsevejledninger udgives eksempelvis for lande, hvor danskere direkte frarådes at rejse til.

Fælles for de lande, du kan se ved at klikke dig gennem galleriet til denne artikel er, at der er en vis form for risiko for at blive offer for et terrorangreb, hvis du opholder dig i landet.

Powered by Labrador CMS