Udskældt kongehus vil ud

Den hollandske konge og dronning skal på første officielle statsbesøg i over et år

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima på det seneste statsbesøg. Billedet er taget i Jakarta i Indonesien den 10. marts 2020. Foto: REUTERS/Ajeng Dinar Ulfiana
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima på det seneste statsbesøg. Billedet er taget i Jakarta i Indonesien den 10. marts 2020. Foto: REUTERS/Ajeng Dinar Ulfiana
Udgivet Opdateret

Der blæser nye vinde i det hollandske kongehus. I hvert fald fra officielt hold.

For første gang siden coronaudbruddet i Europa tager Kong Willem-Alexander og dronning Maxima ud af landet for et officielt statsbesøg.

Det skriver Royal Central.

Afsted mod naboland

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima drager til Tyskland i starten af juli måned sammen med diverse ministre fra Holland.

Her vil de blive taget imod af blandt andre Angela Merkel og Frank-Walter Steinmeier - henholdsvis tysk kansler og præsident.

Det er ikke oplyst, hvor arrangementerne fra 5.-7. juli skal foregå, fordi parterne vil undgå for store sociale arrangementer i forbindelse med besøget.

I problemer sidste år

Og det kan der være en ekstra god forklaring på.

Det kongelige par har nemlig været uden for landets grænser i tiden mellem coronaudbruddet og nu.

I oktober sidste år tog Kong Willem-Alexander, dronning Maxima og deres tre teenagedøtre på en ferie i Grækenland i en tid, hvor Holland var delvist lukket ned.

Familien smuttede hjem tidligere end planlagt, da der haglede kritik ned over dem. Senere sendte de en officiel undskyldning ud til befolkningen.

Powered by Labrador CMS