Uerstattelig motorcykel stjålet: Dusør på 50.000 kroner

Per Jensen udlover en dusør på 50.000 kroner. Han mangler sin uerstattelige Harley Davidson. Foto: Facebook.
Offentliggjort Sidst opdateret

Per Jensen har fået stjålet sin uerstattelige Harley Davidson motorcykel og håber nogen har set noget.

Per Jensen fra Haderslev efterlyser sin motorcykel – en Harley Davidson. Den har stivstel med showelhead motor fra 1937. Motorcyklen er uerstattelig, skriver han på Facebook.

Motorcyklen blev stjålet natten til den 29. marts på Jomfrustien i Haderslev.

Per Jensen giver en dusør på 50.000 kroner til den eller de, der kan komme med oplysninger, som kan bringe motorcyklen tilbage igen.

Per Jensen kan kontaktes via Facebook.

Powered by Labrador CMS