Undgå at få lænset din konto: Sådan må du aldrig bruge din netbank

Det kan godt betale sig at have en sikker netbank, da hackere står på spring for at tømme dine konti. Se her, hvordan du gør.

Offentliggjort Sidst opdateret

En sikker netbank er blevet vigtigere og vigtigere i en tid, hvor hackere i hobetal står klar til at bryde ind på ens bankkonto for at tømme den for penge.

Ifølge Penge og Privatøkonomi kommer hackerne typisk ind på din konto ved at udgive sig for at være dig. Typisk vil de have indhentet dine adgangskoder og netbankoplysninger gennem et såkaldt spionprogram, der kan aflure dine personlige data.

Der findes dog en række tips til, hvordan du sikrer dig en sikker netbank.

Lån og Spar Bank har formuleret ti generelle råd, som det er tilrådeligt, at man følger.

Dem kan du se i galleriet ovenfor.

Sikker netbank: Sådan gør du

En af de bedste råd til at undgå hacking af din netbank er, at være utrolig varsom med de e-mails, du modtager.

Hackernes spionprogrammer er nemlig typisk nogle, du selv uforvarende kommer til at downloade og installere.

Det sker ofte ved den såkaldte phishing-metode.

Sådan undgår du at bide på phishing-krogen

Nets har følgende råd til, hvordan du undgår at blive offer for phishing:

​Flere og flere danskere oplever jævnligt at modtage en e-mail eller sms fra afsendere, der udgiver sig for at være fra en virksomhed eller myndighed. Det viser sig ofte at være phishing-beskeder, der er snyde beskeder, som har til formål at lokke personlige informationer ud af modtageren.

Informationerne vil svindlerne bag beskeden bruge til at få adgang til modtagerens computer, netbank eller personlige oplysninger.

Svindlerne bliver mere og mere kreative i deres forsøg på at få fat i penge fra deres ofre, og det stiller større og større krav til alle, der bruger nettet jævnligt.  Vi har nedenfor samlet nogle råd om, hvordan man kan forsøge at undgå at blive offer for phishing.

Følge disse råd:

  • Forhold dig altid skeptisk til alle former for uopfordret kontakt, hvor du bliver bedt om at indtaste koder eller personfølsomme oplysninger. Nets, din bank eller offentlige myndigheder ville aldrig bede dig oplyse kortoplysninger, personlige koder eller NemID-talkoder – hverken over telefonen, per e-mail eller SMS.
  • Stol ikke blindt på afsenderadressen eller logo i en e-mail, da den let kan forfalskes, så den ligner en rigtig mail fra din bank, en offentlig myndighed eller Nets.
  • Klik aldrig på links i mistænkelige e-mails eller SMS’er. De kan føre til svindlerens hjemmeside, som kan være en tro kopi af den officielle hjemmeside. Hvis du er i tvivl, kan du besøge den officielle hjemmeside og logge ind via den (altså uden at bruge linket i mailen).
  • Tag aldrig billeder af dit NemID-nøglekort. Heller ikke selvom du bliver bedt om at sende det i en mail eller uploade via en hjemmeside. Svindleren har brug for koderne på nøglekortet for at kunne gennemføre sin kriminelle handling.
  • Brug altid din sunde fornuft, og tænk, før du klikker!

Kilde: Nets

I fakta-boksen nedenfor kan du se gode tips, til at undgå at hoppe i phishing-fælden.

Powered by Labrador CMS