Ung mand efterlyses for brand i Netto

Politiet efterlyser en meget ung mand for at have sat ild til flasker i en Netto.

Det er denne unge mand, som politiet nu efterlyser. KLIK og se flere billeder – blandt andet af en let genkendelig rygsæk. Foto: Nordsjællands Politi.
Det er denne unge mand, som politiet nu efterlyser. KLIK og se flere billeder – blandt andet af en let genkendelig rygsæk. Foto: Nordsjællands Politi.
Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med en brand ved flaskeautomaten i Netto i Ålsgardecentret, Ålsgårde, vil Nordsjællands Politi gerne høre fra borgere, som mener at kunne kende den unge mand på billederne.

Det var butikschefen i Netto, der opdagede branden, skriver sn.dk.

Kort forinden havde en kunde i butikken fortalt til butikschefen, at vedkommende havde set en person sætte ild til plasticflasker i butikkens pantrum.

Butikkens personale slukkede selv branden, så ingen brandbiler blev sendt ud. På butikkens videoovervågning fremgår det, at gerningsmanden er en yngre mand, som havde en skoletaske på ryggen. Det er disse billeder, der nu er blevet offentliggjort.

Branden opstod torsdag 6. april omkring klokken 14.20, og Nordsjællands Politi formoder, at manden på billederne står bag.

Har du oplysninger i sagen – kontakt Nordsjællands Politi på telefon nummer 114.

Powered by Labrador CMS