Ups: Grand Prix-sange lækket

Årets sange til Dansk Melodi Grand Prix 2016 blev søndag lækket på musiktjenesten Spotify.

Simone deltog i 2013 med nummeret “Stay awake”. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Simone deltog i 2013 med nummeret “Stay awake”. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Udgivet Opdateret

Derfor kan man på DR Grand Prix også nu læse, hvem artisterne er til årets popslag – og hvem der dermed skal kæmpe om en plads i semifinalen og forhåbentligt finalen i Sverige til maj.

Danskaustralske Anja Nissen vandt The Voice i Australien tilbage i 2013, og har siden udgivet flere succesfulde singler down under. Hun deltager med nummeret “Never alone”.

Tidligere X Factor-deltagere er med

To tidligere X Factor-deltagere er også at finde blandt deltagerne. Det er Sophia Ziegler, der blev nummer syv i X Factor 2015, mens Kristel Lisberg tog del i konkurrencen i 2012, skriver dr.dk/grandprix.

Der bliver også et gensyn med Simone. Hun blev nummer tre i Dansk Melodi Grand Prix i henholdsvis 2010 og 2013.

Dansk Melodi Grand Prix 2016 byder også på boybandet Lighthouse X og duoen Muri & Mario.

Dansk Melodi Grand Prix 2016 afholdes i Forum Horsens den 13. februar.

Sangene kan høres på Spotify. Det kræver at du logger ind på tjenesten.

De 10 deltagere

David Jay, ‘Rays of Sunlight’
Simone, ‘Heart Shaped Hole’
Bracelet, ‘Breakaway’
Sophia Nohr, ‘Blue Horizon’
Veronicas Illusion, ‘The Wrong Kind’
Lighthouse X, ‘Soldiers of Love’
Kristel Lisberg, ‘Who Needs A Heart’
Jessica, ‘Break It Good’
Muri & Mario, ‘Break It Good’
Anja Nissen, ‘Never Alone’

Powered by Labrador CMS