USA: Amerikanere skal straks forlade landet

Iraks premierminister siger, at drab på iransk kommandant vil udløse ødelæggende krig i Irak.

Udgivet Opdateret

USA’s ambassade i Irak opfordrer amerikanske borgere til “øjeblikkeligt at forlade Irak” efter dødeligt angreb på en af Irans ledere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske droneangreb tidligt fredag ved Bagdads lufthavn dræbte Qassem Soleimani og flere andre.

Soleimani var leder af en elitestyrke inden for den iranske revolutionsgarde, og han blev af mange anset for at være den mest indflydelsesrige leder i Iran næstefter ayatollah Ali Khamenei.

Iraks premierminister, Adel Abdul Mahdi, fordømmer angrebet på den iranske kommandant og siger, at det vil “udløse en ødelæggende krig i Irak”.

Powered by Labrador CMS