Vær forberedt: Helt anderledes elpriser nu
Hvis du har været vant til at bruge strøm midt på dagen for at spare penge, så vær forberedt. Nu bliver elprisen nemlig anderledes
De seneste par måneder har prisen på strøm typisk haft store udsving alt efter, hvilket tidspunkt på dagen, man skulle bruge strøm.
Men nu ser det anderledes ud, viser tal for mandag på TV 2 Vejret.
Jævnet ud
For hvor det i mange tilfælde var helt eller stort set gratis at bruge strøm midt på dagen, mens det blev dyrere i aftentimerne, er priserne blevet jævnet mere ud nu.
En kilowatttime bliver i rå elpriser billigst at bruge mellem klokken 14 og klokken 16, hvor den vil koste omkring 49 øre.
Mindre udsving
Til gengæld kommer der ikke lige så store udsving, da det bliver dyrest mellem klokken 21.00 og 22.00, hvor prisen ligger på 1,03 krone.
Det er typisk produktionen af vedvarende energi og dermed også vejret, der er med til at bestemme, hvad den rå elpris koster.
Således er høj sol og meget vind også med til at gøre elprisen lavere.