Vær forsigtig: Disse hovedtelefoner kan aflytte dig

Bose aflytter deres kunder og sælger informationen videre til andre firmaer.

Læser du betingelserne igennem, når du downloader en app? Det burde du nok.Foto: Mike Blake / SCANPIX
Foto: Mike Blake / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Det handler om at læse det med småt, når man downloader apps. Det har Boses kunder fundet ud af på den hårde måde. For Boses høretelefoner aflytter brugeren.

Bose spionerer på deres kunder, der har købt trådløse høretelefoner ved hjælp af en app, der holder øje med musik, podcasts og andre lydfiler, som kunden lytter til. Ifølge en retssag krænker det forbrugernes rettighed til privatliv ved at sælge informationen videre uden at have fået lov.

Klagen, der er indsendt torsdag af Kyle Zak, i retten i Chicago, vil stoppe Boses “lagersalg” af private oplysninger. Det skriver Reuters.

Du deler noget du ikke vil

Bose er endnu ikke kommet med en kommentar på retssagen. Firmaet har tidligere udtalt, at dets årlige salg er oppe på 24 milliarder kroner. Ifølge Zaks advokat, Christopher Dore, burde folk føle sig ubehageligt til mode med Boses misbrug af informationer.

– Folk tager høretelefoner på, fordi de tror, det er privat. Men de kan komme til at give informationer, som de ikke vil dele, siger han.

Zaks søgsmål er den sidste i rækken af lignende, der beskylder firmaer for at øge deres fortjeneste ved at indsamle kundeinformation, og bagefter sælge den videre eller bruge den til at forøge salget af deres varer.

Pas på hvad du accepterer

Efter Zak havde betalt 2.400 kroner for sine QuietComfort 35 høretelfoner fra Bose, tog han imod firmaets forslag om at “får det meste ud af sine høretelefoner” ved at downloade deres app. Her gav han sit navn, email samt serienummeret på høretelefonerne i processen.

Men Zak siger, at han blev overrasket, da han fandt ud af, at Bose sender alt tilgængeligt medieinformation fra hans mobil videre til tredjeparter som Segment.io. Et firma, hvis hjemmeside lover, at indsamle kundedata og “sende det hvor som helst”.

Ifølge søgsmålet afslører hovedtelefonerne hvad man hører, en helt masse om ens personlighed, opførsel samt politiske og religiøse overbevisninger. For eksempel er der en stor chance for, at en person der lytter til bibelen, er kristen.

De her høretelefoner og højtalere skal du passe på

Zak vil have millioner af dollars som kompensation til forbrugerne af høretelefoner og højtalere. De inkluderede i søgsmålet er QuietComfort 35, QuietControl 30, SoundLink Around-Ear Wireless Headphones II, SoundLink Color II, SoundSport Wireless og SoundSport Pulse Wireless.

Han vil derudover også stoppe indsamlingen af data, som han mener overtræder Illinois love imod at smuglytte og samt statens love om kundesvindel.

Ifølge Dore ser forbrugere ikke Boses apps betingelser omkring service og privatliv, når de melder sig til appen. Han siger også, at der i betingelserne om privatliv ikke står noget om indsamling af data.

Powered by Labrador CMS