Valgresultat klar senest fredag

Mandatfordelingen ved Folketingsvalget er klar senest klokken 12

Udgivet Opdateret

Mette Frederiksen indleder regerings-sonderinger som kongelig undersøger fra klokken 11 på Marienborg fredag.

Men Danmarks Statistik melder torsdag ud, at den endelige og verificerede mandatfordeling efter tirsdagens Folketingsvalg kan trække ud frem til klokken 12 fredag, hvor Jakob Ellemann-Jensen er i gang med at forhandle med Mette Frederiksen.

Det var onsdag, at Danmarks Statistik pludselig meldte ud, at valget havde været så tæt, at man havde brug for mere tid til at "kvalitetssikre tallene".

Det ser også ud, som om folketingsvalglovens § 77, stk. 4 skal tages i brug.

Aldrig brugt før

Paragraffen er en fordelingsregel, som det ikke tidligere har været nødvendigt at tage i brug.

Reglen indebærer, at hvis et parti får flere kredsmandater, end det samlede antal mandater, partiet skulle tildeles på baggrund af stemmetallene på landsplan, får partiet lov til at beholde det ekstra kredsmandat.

Valgforsker Martin Vinæs Larsen fortalte onsdag til Politiken, at han har regnet sig frem til, at reglen betyder, at Socialdemokratiet har fået et mandat mere, end partiet ville have fået alene på baggrund af stemmetallene.

Der er gang i lommeregneren og køres masser af sort kaffe ned, mens Danmarks Statistik arbejder på at kvalitetssikre valgresultatet. Arkivfoto.
Der er gang i lommeregneren og køres masser af sort kaffe ned, mens Danmarks Statistik arbejder på at kvalitetssikre valgresultatet. Arkivfoto.
Powered by Labrador CMS