Vanvidsbilist hamrer ind over p-plads: Handlende måtte springe for livet

Var du i området omkring klokken 11 hører politiet gerne fra dig.

Udgivet Opdateret

Søndag klokken 11.00 foretog en sort VW Passat hasarderet kørsel ind over p-pladsen ved Lidl, Storegade 225, Esbjerg Ø.

– Den kommer kørende ad Storegade, en patrulje kommer kørende i modsatte retning, siger Ole Aamann, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Hvad der pludselig får Passaten til at gasse voldsomt op og hamre ind over parkeringspladsen, er endnu uvis.

– Det kan være, det er fordi, den ser patruljen, siger Ole Aamann.

På grund af et helleanlæg på Storegade har betjentene lidt problemer med en hurtig eftersættelse af bilen.

Stikker af

Efter bilen kører indover parkeringspladsen, hvor altså flere har ytret, de på det nærmeste måtte springe for livet, bliver bilen efterladt.

Senere bliver tre personer anholdt.

– Dem har vi identificeret, siger Ole Aamann.

Én ting, der ikke er identificeret, er hvem, der kørte bilen.

Det var her på denne parkeringsplads ved Lidl i Storegade, formiddagshandlende måtte springe for livet. Foto: OpenStreetMap.
Det var her på denne parkeringsplads ved Lidl i Storegade, formiddagshandlende måtte springe for livet. Foto: OpenStreetMap.

– De er ikke videre snakkesagelige, siger Ole Aamann om de anholdte.

Derfor efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi nu altså flere vidner, så der kan blive sat ansigt på chaufføren.

Da det endnu ikke er lykkedes, er de heller ikke formelt sigtet.

– Men vi har nu en ide om, hvem føreren er, siger vagtchefen.

Der var ingen af de tre anholdte, der står som ejer af bilen, men den er heller ikke meldt stjålet.

– En har brugsret over den, siger Ole Aamann.

Har du overværet episoden, kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS