Vanvidskørsel: Forsøgte at stikke af fra politiet

Så er den gal igen, i det vestlige Aarhus.

Udgivet Opdateret

Det går næsten altid galt, når de’ en tur i byen – bilisterne i Aarhus Vest.

Igen har Østjyllands Politi udstukket bøder til højre og venstre. Nærmest i et omfang, hvor det ikke har kunnet betale sig at stikke blokken i lommen.

Det må være essensen af den indsats, der ifølge politikredsens døgnrapport, blev foretaget torsdag aften i det vestlige Aarhus.

I alt endte det med, at 12 personer modtog i alt 21 sigtelser.

Én af de sigtede, en 23-årig mand, havde i forbindelse med en anden politiforretning set sig sur på politiet og kørte derfor ud på Ringvejen og satte speederen i bund.

Artiklen fortsætter under videoen

Desværre for ham drønede han lige forbi en færdselsbetjent, der holdt på en sidevej og målte hastigheden, der var høj nok til at udløse et klip i kørekortet.

Da betjenten samtidig kunne genkende føreren af bilen og vidste, at han lige før sommerferien var blevet frakendt førerretten, fik han også en sigtelse med for kørsel i frakendelsestiden.

Sådan blev det samlede resultat:

Manglende sikkerhedssele: 1

Anvisninger ej efterkommet: 2
Unødig brug af horn: 2
Manglende tegngivning: 3
Kørekort ej medbragt: 2
Nummerplade ej monteret foran: 1
Oplysningspligt: 1
Rødt lys: 3
Overhaling højre om: 1
Hastighed til klip: 2
Hastighed til betinget frakendelse: 1
Kørsel i frakendelsestiden: 2

Powered by Labrador CMS