Var ved at miste synet

Kræftramte Esben Dalgaard måtte stoppe med livsvigtig immunterapi

Udgivet Opdateret

Skuespilleren Esben Dalgaard blev i foråret erklæret uhelbredeligt syg af modermærkekræft, der har spredt sig til flere dele af kroppen.

Efterfølgende er han blevet behandlet med i immunterapi, og det har heldigvis virket.

Gik ud over synet

Men for nylig måtte lægerne for en stund stoppe med den livsvigtige behandling på grund af, at det gik ud over synet.

Det meddeler Esben Dalgaard selv i et opslag på Instagram, hvor han heldigvis også fortæller, at behandlingen nu heldigvis er genoptaget. 

- Det her er mig, der er glad! Glad sammen med min ven Immunterapi, indleder han opslaget, der også indeholder et billede at, han får behandling. 

- Har haft en kortere behandlingspause, fordi mine øjne lavede ballade! I virkeligheden var begge øjne synstruede, som en konsekvens af immunterapien, og skulle behandles, fortsætter Esben Dalgaard.

Nødvendigt at starte igen

Han forklarer også, at øjnene stadig ikke fungerer helt som de skal, men at det er nødvendigt at genoptage immunterapien. 

Esben Dalgaard
Esben Dalgaard

Og så benytter han også lejligheden til at rette en tak til til både kræftafdeling fem på Herlev Hospital samt øjenlægerne på Glostrup Hospital.

Powered by Labrador CMS