Ventetid på apoteker er rekordlav

Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Udgivet Opdateret

Skal du hente medicin på apoteket, er der godt nyt: Ventetiden er kortere end nogensinde

Når du skal hente medicin på apoteket, kan du forvente, at du skal så i kø i to minutter og 43 sekunder. Apotekernes seneste ventetids-måling viser, at ventetiden næsten er halveret siden 2009.

Apotekerne har fokuseret på at nedbringe ventetiden, og det har virket. I 2009 skulle man i gennemsnit vente fem minutter. I 2015 ventede kunderne i gennemsnit to minutter og 43 sekunder.

I forhold til samme tid sidste år er ventetiden faldt med 11 procent. Der blev målt ventetid for 500.000 apoteks-kunder. 86 procent blev kaldt til skranken inden for fem minutter. Kun 1,7 procent af kunderne måtte vente mere end 10 minutter.

Skal du på apoteket, er mandag den dag, hvor der er mest ventetid – de er også flest kunder: ni procent flere end om tirsdagen. Kan det lade sig gøre, er det en fordel at komme i den første time, apoteket har åbent, der er ventetiden i gennemsnit 1,4 – 1,7 minutter. Mellem klokken 14 og 17 er ventiden størst.

Powered by Labrador CMS