VIDEO: Beboere evakueret efter påsat brand

Udgivet Opdateret

En brand i Aabenraa mistænkes af politiet for at være påsat. Først mentes det, at der var tale om en mislykket madlavning, men den forklaring er nu ændret.

I Præsteskoven i Aabenraa udbrød der søndag aften brand i en lejlighed i en etageejendom.

Da brandfolkene ankom til stedet, var beboerne i opgangen allerede i gang med at blive evakueret. Det skriver Local Eyes.

Branden, der var opstået i lejlighedens køkken, blev først forklaret med et misforlykket forsøg på at lave aftensmad.

Efter de brandtekniske undersøgelser, kunne politiet senere oplyse, at det næppe var den rigtige forklaring på branden, der heldigvis ikke kostede menneskelige skader.

Påsat brand. Vidner efterlyses

Lejligheden benyttes som en slags “varmestue”, og nu mistænkes branden for at være påsat.

JV.dk skriver, at der havde været en højtråbende person i lejligheden op til branden.

Derfor søger Syd- og Sønderjyllands Politi nu vidner, der kan have information om branden og dens eventuelle påsætter.

Politiet kan kontaktes på telefonnummeret 114.


Powered by Labrador CMS