Vidne i mørk bil søges i drabssag

Lørdag blev en tilfældig mand dræbt på gaden. Hans banemand blev skudt af politiet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed søger et specifikt vidne i den uhyggelige sag fra Nykøbing Falster, hvor en 72-årig og en 24-årig blev dræbt. Foto: Presse-fotos.dk.
Udgivet Opdateret

Lørdag blev en 72-årig mand et tilfældigt offer og en 24-årig uligevægtig mand skudt af politiet i Nykøbing Falster.

Nu efterlyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der efterforsker sagen, et helt specifikt vidne.

Det skriver DUP på sin hjemmeside.

Mere om vidnet senere – først selve sagen:

Den 24-årig mand var bevæbnet med flere – og han dræbte altså klokken cirka 16 den tilfældigt forbipasserende 72-årige.

Herefter skyder politiet den 24-årige.

“Manden med kniven og den person, der var blevet stukket, blev kørt til Nykøbing sygehus, hvor de begge blev erklærede døde”, skrev politiet lørdag.

DUP skrev herefter på sin hjemmeside, at det blev underrettet af politiet klokken 16.22 om en episode “kort forinden, hvor en mand i forbindelse med knivstikkeri var blevet ramt af skud fra politiet. Manden er afgået ved døden”.

Søger vidne

Nu søger Den Uafhængige  Politiklagemyndighed altså et helt specifikt vidne i sagen.

Vidnet har kørt et mørkt, muligvis gråt, køretøj, der holdt for rødt lys i krydset Enighedsvej/Gedservej med front sydlig retning.

Her skal bilen have holdt, da politiet afgav skud.

“Eventuelle henvendelser omkring vidnet skal ske til Ann Hove på telefonnumer 4178 3538 mellem klokken 9 og 15”, skriver DUP.

Når undersøgelsen er afsluttet, vil Politiklagemyndigheden udarbejde en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Powered by Labrador CMS