Vidste du det? Derfor lukker man Den Gamle Lillebæltsbro

Den Gamle Lillebæltsbro bliver fuldt farbar igen engang i 2019. Arbejdet på at renovere vejunderlaget har været ramt af udfordringer.

Det er svært at se, men ude i horisonten, for enden af svinget, ligger der en bro med mere end 80 år på bagen. Foto: Peter Koch.
Det er svært at se, men ude i horisonten, for enden af svinget, ligger der en bro med mere end 80 år på bagen. Foto: Peter Koch.
Udgivet Opdateret

Den Gamle Lillebæltsbro er en spøjs størrelse. Den forbinder to landsdele, men den er gemt væk bag en motorvejsfrakørsel, og du kører på den uden at tænke nærmere over det. Det er bare op ad en lille bakke, og så er den der.

Broen ser gammel ud, og det er den. Den blev indviet i 1935, og den ligner mest af alt en flad kasse. Her er ingen høje pyloner, der får dig til at læne hovedet tilbage, når du krydser den.

Samtidig er der også noget langtidsholdbart over de mange tons beton og stål. Skelettet ser ikke ud til at fejle noget, men har du krydset broen de seneste år, vil du vide, at det er en anden snak med vejunderlaget. Det kunne godt ligne noget fra 1930’erne.

Ny belægning til gammel bro

Sådan ser det gamle vejunderlag ud. Enhver, der har kørt over broen, kan nok skrive under på, at det er moden til renovering. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: Peter Koch.
Sådan ser det gamle vejunderlag ud. Enhver, der har kørt over broen, kan nok skrive under på, at det er moden til renovering. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: Peter Koch.

Det er da også derfor, der er blevet sat en god stak penge af til at renovere broen for. Broen har på intet tidspunkt været farlig at køre hen over, da danske broer i udgangspunktet er virkelig sikre, også broer fra 1930’erne.

Broer i Danmark bliver vedligeholdt efter faste principper, og på et tidspunkt nåede man til det punkt, at det ville være for dyrt ikke at renovere Den Gamle Lillebæltsbro. Den bliver brugt af mange forskellige typer af borgere, og der blev politisk truffet beslutning om at få renoveret vejunderlaget for bilister.

Der bliver spærret igen

Vejdirektoratets oprindelige plan var, at man på 20 uger skulle nå at reparere, forstærke og lægge ny belægning på hele broen. Det lykkedes ikke. Man nåede halvdelen af broens længde, og det betyder, at broen igen bliver spærret for trafik engang i 2019.

Den oprindelige plan var, at man i løbet af 2018 og 2019 skulle nå at forstærke og lægge ny belægning på broen samt udføre andre opgaver, der skal gøre broen brugbar mange år frem. Flere forskellige udfordringer har gjort, at broen bliver lukket i flere uger end oprindeligt planlagt, og arbejdet med broen i 2018 har ikke efterladt megen tvivl om, at arbejdet på broen gik ud over en del af dem, der bor og arbejder i nærheden af den.

Som at besøge en byggeplads

Newsbreak.dk besøgte broen en dag, mens reparationsarbejdet stadig foregik, og her oplevede vi ved selvsyn de positive konsekvenser af, at broen var helt og aldeles spærret for biltrafik i de 20 uger, projektet varede i 2018.

Enhver, der havde eller har et ønske om at opleve reparationsarbejdet på nærmeste hold, har faktisk muligheden. Foruden vejbanen, der går over broen mellem Jylland og Fyn, er der også en smal gangbro, der huser både cyklister og bilister.

Gangbroen, man kan krydse på cykel eller til fods, kræver, at man er klar til at træde til siden. Foto: Peter Koch.
Gangbroen, man kan krydse på cykel eller til fods, kræver, at man er klar til at træde til siden. Foto: Peter Koch.

Den bro krydsede Newsbreak.dk en dag, og det var en sælsom oplevelse. For nok kørte der ingen biler over broen den dag, men trafik var der nok af, og lyde var der endnu flere af.

Der kan godt gå to mennesker side om side på den 1178 meter lange bro, men når der kommer en cyklist til, fra den ene eller anden side, skal man give plads.

Prøver man at føre en normal samtale, mens man går over broen, vil man også opleve, at det ikke bare er sådan lige til. Der er tog, der krydser broen, og de larmer selvfølgelig i de sekunder, der går, til de er kørt videre. Men der er mange andre lyde, eksempelvis de sælsomme kling/klang-lyde, der kommer ovenfra.

Bro-turister

Broturisterne, som du kan se til venstre på fotoet, får en unik oplevelse for det, det koster at komme med på gåturen. Foto: Peter Koch.
Broturisterne, som du kan se til venstre på fotoet, får en unik oplevelse for det, det koster at komme med på gåturen. Foto: Peter Koch.

I maj 2015 fik broen endnu en funktion i landskabet. Her blev en rute over broen, henover toppen. indviet. Alle, der har mod på at tage turen over broen har adgang, hvis de betaler, og da Newsbreak.dk besøger broen, bliver vi afbrudt af lyden af mennesker, der fastspændt til broen går i gåsegang fra den ene ende til den anden.

Under besøget var det åbenlyst, at broen var lukket for biler. Du kunne ikke komme helt op til byggeområdet uden at køre slalom mellem afspærringerne, og det betød også, at der var virkelig roligt på den midlertidige byggeplads.

Der var skilte og skurvogne og afspærringer nok til, at man ikke kørte ind i området i bil uden mere end én gang at have set et skilt, der proklamerede, at broen altså var lukket.

Det er altså pænt

Udsigten til Den Nye Lillebæltsbro. Foto: Peter Koch.
Udsigten til Den Nye Lillebæltsbro. Foto: Peter Koch.

Går du over broen, vil du også opleve, at udsigten er virkelig, virkelig flot. Ude i horisonten knejser arvtageren til Den Gamle Lillebæltsbro, altså Den Nye Lillebæltsbro, og den er så flot, at det er svært ikke at stoppe op og bare kigge.

Da Newsbreak.dk besøgte broen, blev lydene fra brogængere, cyklister, blæsten og fuglene krydret af lyden af det asfaltlag, arbejderne var ved at lægge på betondækket.

Gener

Netop arbejdet på at renovere broen, og det medfølgende lydniveau, var så højt, at de borgere, der bor mere eller mindre under broen, havde svært ved at klare sig gennem natten, når der blev arbejdet i mere eller mindre døgndrift.

Ifølge Fredericia Dagblad støjede broarbejdet med en belastning på omkring 70 decibel, i dag- aften- og nattetimer. Om aftenen og natten må belastningen ikke være mere end 40 decibel.

Det nye asfaltlag skal give bilister en rolig tur over broen. Foto: Peter Koch.
Det nye asfaltlag skal give bilister en rolig tur over broen. Foto: Peter Koch.

Den tid, der var sat af til at udbedre betondækket, blev dermed forlænget. Det skete, fordi de, der bor relativt tæt på broen, klagede over støjgener om natten.

På den måde var der formentlig glæde at spore blandt dem, der bor tæt på broen, men ikke hos alle. For dem, der lever af de bilister, der krydser broen normalt, må forlængelsen af broarbejdet have været lidt af en bet.

En af dem, der kunne mærke broarbejdet negativt på omsætningen var Skovgrillens Ismutter Birgit Munk i Middelfart.

-Jeg har i høj grad kunnet mærke det på omsætningen. Det har været rigtig skidt. Vi har et tab på 40 til 50 procent, sagde hun til TV2 Fyn, da TV-stationen omtalte udfordringer for erhvervslivet.

Fred og ro og udfordringer

Da man planlagde renoveringen, var tykkelsen af de lag, der skal lægges af ny belægning, en af udfordringerne. Det er Koldingvej, der krydser broen, og den vej har én tykkelse. Da man skulle skifte den gamle belægning ud med den nye, på broen, kunne man ikke bare lægge en tyk belægning uden at skele til, hvor høj Koldingvej faktisk er. Det skal passe sammen, så man ikke kører over høje bump, når man krydser broen.

Det er svært at se, men ude i horisonten, for enden af svinget, ligger der en bro med mere end 80 år på bagen. Foto: Peter Koch.
Det er svært at se, men ude i horisonten, for enden af svinget, ligger der en bro med mere end 80 år på bagen. Foto: Peter Koch.

Det er ikke til at komme udenom, at den totale afspærring af broen har gjort, at arbejderne har fået fred og ro til at arbejde uden frygt for, at en bil kommer alt, alt for tæt på.

Det gjorde også, at besøget på Den Gamle Lillebæltsbro var relativt fredsommeligt, da Newsbreak.dk var forbi. Da Newsbreak.dk besøgte Den Gamle Lillebæltsbro var der få dage til, at første halvdel af reparationsarbejdet skulle være overstået, og biler igen kunne krydse broen.

Det betød dog ikke, at der var panik før lukketid. Arbejdet foregik i det tempo, det kunne, for at det blev gjort ordentligt. Holdningen hos Vejdirektoratet har hele tiden været, at arbejdet skulle gøres ordentligt første gang.

Alternativet er, at der bliver lavet noget arbejde, der sidenhen skal utidigt udbedres. Det vil betyde mere støj og flere lukkedage, og det er der ingen, hverken hos direktoratet, beboere eller næringsdrivende, der kan være tjent med.

Powered by Labrador CMS