Vidste du det? Her er politiets hemmelige gadgets

Nordjyllands Politi giver et indblik i nogle af de fede gadgets, som de bruger i løbet af deres arbejdsdag.

Udgivet Opdateret

Brugere på Twitter kan få sig noget af et indblik i livet som patruljekørende politibetjent fredag, da Nordjyllands Politi hele dagen tweeter fra deres patruljer.

Her er det muligt at lære helt nye ting om, hvordan en arbejdsdag ser ud for politiet. Men de afslører også nogle af de fede gadgets, som de gør brug af.

Manuelt projektør

I taget på en patruljebil hos Nordjyllands Politi er der et hul – og det er der en rigtig god grund til. Fordi der er monteret et slags håndtag så politibetjentene i bilen kan styre tagprojektøren, som sidder på bilens tag.

Men politiet deler også en smart oversigt, hvor vagtchefen hele tiden kan se, hvor vedkommendes patruljevogne er placeret i landet.

I galleriet ovenfor kan du se billeder af Nordjyllands Politis gadgets.

Indblik i papirarbejde

Det er dog ikke lutter fede gadgets og vilde eftersætninger, når Nordjyllands Politi skriver om deres hverdag på Twitter.

Her fylder papirarbejdet også en del. Der skal skrives anmeldelsesrapporter, registreres, koster som er beslaglagt af politiet og betjentene skal holde sig ajour i interne systemer.

Powered by Labrador CMS