Vidste du det? I denne situation skal du åbne vinduet med det samme

Bruger du elsparepærer eller lysstofrør derhjemme, så skal du være ekstra opmærksom, hvis de går i stykker.

Udgivet Opdateret

Har du tænkt over din el-regning eller besluttet dig for at give miljøet en chance, så er der en god chance for at du får en stor del af dit lys derhjemme fra elsparepærer.

Men noget, du nok ikke har tænkt over, er at både elsparepærer og lysstofrør indeholder et ekstremt giftigt stof – nemlig kviksølv. Der er så meget kviksølv i dem, at Miljøstyrelsen anbefaler, at man lufter ekstra meget ud i 14 dage, hvis en pære går itu  i hjemmet.

Det første, du skal gøre, hvis en sparepære går i stykker hjemme hos dig, er at åbne vinduet med det samme – den frigiver nemlig kviksølvdampe.

Derudover er det vigtigt at samle alle rester op – men man må ikke bruge en kost eller støvsuger, da det kan sprede kviksølvet rundt i rummet. Man skal i stedet bruge karton til at skrabe med, og tape til at samle det på svært tilgængelige steder. Tør efter med køkkenrulle, råder Miljøstyrelsen.

Endelig råder styrelsen til, at man pakker resterne forsvarligt ind og lægger dem i en lufttæt beholder, der afleveres på den lokale genbrugsstation.

Hvor farligt er kviksølv?

Ifølge Affald.dk er kviksølv “ekstremt giftigt”. Derfor skal ting med kviksølv i også sorteres under farligt affald. De skriver videre om kviksølv:

“Kviksølv nedbrydes ikke i naturen, men ophober sig i planter, dyr og mennesker og kan blandt andet gøre på skade på hjernen og andre dele af centralnervesystemet. Dette har bl.a. betydning for synet og bevægelseskoordineringen. Kviksølv påvirker især fostre og mindre børn, og derfor anbefales gravide kvinder at undgå at for meget fisk for at undgå hjerneskader hos det ufødte barn.”

 

Powered by Labrador CMS