Vidste du det? Så meget – eller lidt – alkohol forbrænder du

KLIK dig gennem galleriet og bliv klogere på din alkoholforbrænding.

Udgivet Opdateret

Hvor meget alkohol forbrænder jeg? Det spørgsmål har du sikkert ofte spurgt dig selv.

Sikkert ikke kun af nysgerrighed, men også en usikkerhed omkring, hvornår du igen kan køre bil.

Det kan du få – i store træk – svaret på i galleriet over artiklen. Klik billederne igennem, du bliver sikkert overrasket over, hvor meget alkohol – eller hvor lidt – du forbrænder.

I dag, fredag 3. november, er J-dag. Dagen, hvor juleøllen bliver frigivet.

For mange betyder det en glad aften i byen, men sådan en aften kan give en rigtig dyr tur ned til bageren lørdag morgen.

Og det er selvfølgelig ikke kun i forbindelse med J-dag, hvor det er en god ide at tænke sig om, inden man sætter sig ud i bilen og drejer startnøglen.

Derfor kan du med med fordel finde denne artikel frem igen og igen – så har du (nogenlunde) styr på, hvor meget alkohol, du forbrænder.

Flere erkender at have kørt påvirket

For hver sjette dansker erkender, at de kan have kørt med for meget alkohol i blodet, da de vågnede efter en fest og satte sig bag rattet.

Samtidig siger 5 %, at de har kørt spritkørsel, uden at blive opdaget, inden for de seneste tre år. Det viser ny undersøgelse lavet af TNS Gallup for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring.

187 dræbt hvor bilist har været påvirket

Fra 2010 til 2014 er mere end 1000 mennesker kommet alvorligt til skade og 187 er blevet dræbt i en ulykke, hvor mindst én bilist har været påvirket af alkohol. Det viser tal fra Sikker Trafik og Vejdirektoratet.

– Påvirkningen fra alkohol fra aftenen før forsvinder ikke bare, fordi man har sovet den første beruselse ud. Det kan tage flere timer, efter man er vågnet, før man har en promille, der er under de tilladte 0,5. Det er vigtigt at huske at kombinationen af træthed og alkoholens påvirkning, kan skabe farlige situationer i trafikken og er ligeså strafbart som alt andet spritkørsel. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at alkoholen er ude af kroppen, før man sætter sig bag rattet, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Du kan læse mere om alkohol, promiller og forbrænding på www.alkoholdialog.

En hjemmeside, som manden i denne artikel – Mand med skyhøj promille brager ind i tunnel-afspærring – tydeligvis ikke har været inde på.

Powered by Labrador CMS