Vigtig kamp aflyst

Det danske herrelandshold i håndbold skal alligevel ikke møde Egypten i en testkamp inden EM

Nikolaj Jacobsen kommer alligevel ikke til at se sine spilleres form an mod Egypten forud for EM. (Arkivfoto)
Nikolaj Jacobsen kommer alligevel ikke til at se sine spilleres form an mod Egypten forud for EM. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det danske herrelandshold samles inden længe for at rejse til EM.

Inden da skulle Mikkel Hansen og co. have mødt Egypten i en testkamp 9. januar, men den er nu aflyst.

Det fortæller sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Morten Henriksen til TV 2 Sport.

Mødet med egypterne var en del af et opvarmningsstævne i Frankrig, men på grund af coronapandemien er det nu aflyst.

Dermed er en testkamp mod Norge i Hillerød 6. januar lige nu den eneste, landsholdet har i kalenderen inden EM. Men det kan der blive ændret på.

- Nu skal vi til at finde ud af, hvad der giver mening. Det kan godt være, at vi arrangerer endnu en kamp mod Norge, men lige nu ved jeg ikke noget, siger Morten Henriksen til TV 2 Sport.

EM spilles i Ungarn og Slovakiet fra 13. til 30. januar. Danmark spiller sin første kamp på turneringens første dag. Her venter Montenegro. Derudover skal Danmark møde Nordmakedonien og Slovenien i det indledende gruppespil.

Powered by Labrador CMS