Annonce
Tre teenagere drukner efter deres bil lander i swimmingpool
Kunne ikke åbne dørene i det iskolde vand
Tre franske teenagere har mistet livet, efter en grufuld ulykke, hvor deres bil kørte af vejen i Alès i Sydfrankrig, og landede på hovedet i en privat swimmingpool.
Ulykken skete tidligt onsdag morgen, og teenagerne, der var 14, 15 og 19 år gamle, druknede, da de ikke kunne åbne dørene i det iskolde vand.
Det skriver BBC.
Annonce
Lattergas i bilen
Ulykken fandt sted under kraftig regn og bliver beskrevet som en "utrolig række af omstændigheder" af anklager Abdelkrim Grini.
Der er fundet lattergasbeholdere i bilen, og en undersøgelse af dødsårsagen er igangsat.
Annonce
Ligene er blevet sendt til retsmedicinsk institut i Nîmes for obduktion.