Annonce
Nyt om savnet teenager efter ulykke
18-årig genstand for stor eftersøgning i nat
Natten til lørdag kørte tre unge mennesker galt i en bil i et sommerhusområde i Rørvig.
Bilen endte i en grøft.
To passagerer slap fysisk uskadt fra ulykken.
Annonce
Bilens fører - en 18-årig mand - stak efterfølgende af fra stedet af ukendte årsager.
Han efterlod sin mobiltelefon i bilen.
Ledte med helikopter
Annonce
Han var kun iført tyndt tøj, og politiet var derfor bekymrede for den unge mand i nattekulden og indledte en større eftersøgning med hunde og en helikopter.
Den 18-åriges familie blev samtidig orienteret om eftersøgningen.
Og kort før klokken 13 lørdag melder Midt- og Vestsjællands Politi, at man har fundet den 18-årige i god behold.
Hvorfor han forlod uheldsstedet er endnu ikke kommet frem.