Vil du også gerne have din far hjem fra job?

Denne slags ulykker er i stigning. De koster også menneskeliv.

Ved denne ulykke blev en 63-årig Falck-ansat dræbt, da en bilist påkørte en skiltevogn. (Foto: Rene Lind/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Et splitsekund, hvor fokus slipper vejen, er alt, der skal til, før det ender galt.

Og galt går det alt for mange gange, når bilister skal passere vejarbejder i Danmark.

Antallet af trafikulykker ved vejarbejder er således stigende, og i 2019 skete der i alt 318 ulykker ved vejarbejder på de hjemlige veje.

Det er en stigning på 80 ulykker på blot to år.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Sådan kører du forbi et vejarbejde

  • Koncentrere dig om din kørsel
  • Vær opmærksom på ændringer på vejen
  • Respekter hastighedsgrænsen
  • Hold afstand til forankørende
  • Hold din vognbane frem til flettepunktet

Kilde: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet går derfor igen ud med en kraftig opfordring til trafikanterne om at udvise skærpet opmærksomhed, når de kører forbi et vejarbejde. Både for deres egen, deres medtrafikanter og vejarbejdernes sikkerhed.

Det sker med kampagnen ’Stil Skarpt – Vejarbejde kræver fokus’, som relanceres flere steder i Danmark i dag.

– De stigende antal ulykker ved vejarbejder tyder desværre på, at for mange trafikanter fortsat er uopmærksomme, når de kører forbi vejarbejder, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

Stil Skarpt. Foto: Vejdirektoratet.
Stil Skarpt. Foto: Vejdirektoratet.

– Det er en farlig tendens, som vi ønsker at rette op på. Når du er uopmærksom, er der nemlig en stor risiko for, at du overser skilte, vognbaneskift, smallere kørebaner og faste genstande tæt på vejbanen. Ligesom du risikerer at påkøre de vejarbejdere, der står bag tavlevognene og udfører akut reparationsarbejde. Vejarbejdere, der er mennesker ligesom alle os andre, og som også har familier at vende hjem til, når dagens arbejde er slut.

Et langt, sejt træk

Vejdirektoratet kørte kampagnen første gang i 2019. Men det betyder dog ikke, at dens budskab allerede er trængt igennem alle steder. Tværtimod.

– Vi ved, at det kræver et langt, sejt træk at ændre folks adfærd, og at budskaber skal gentages mange gange, før de for alvor har effekt,” siger Charlotte Vithen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Trafikulykker ved vejarbejder

  • Koncentrere dig om din kørsel
  • Vær opmærksom på ændringer på vejen
  • Respekter hastighedsgrænsen
  • Hold afstand til forankørende
  • Hold din vognbane frem til flettepunktet

Kilde: Vejdirektoratet

– Vi har en klar målsætning om at nedbringe antallet af trafikulykker ved vejarbejder, og derfor kører vi nu kampagnen igen.”

Trafikanterne kan møde Stil Skarpt-kampagnen på strækninger med vejarbejde rundt omkring i landet fra på mandag og fire uger frem.

Trafikulykker ved vejarbejde fra 2015-2019. Kilde/foto: Vejdirektoratet.
Trafikulykker ved vejarbejde fra 2015-2019. Kilde/foto: Vejdirektoratet.
Powered by Labrador CMS