Vil du se serier ved Himalaya i 100 dage?

Samsung udlodder 100 dage med tv-serier i Himalaya. Foto: Samsung
Udgivet Opdateret

Samsung udskriver en ret speciel konkurrence, hvor man kan vinde en tur til Himalaya i 100 dage, hvor man bliver betalt for at se tv-serier

Blandt dem, der ser TV-serier, angiver knap hver femte (19 procent), at de ser serier hver dag, og 39 procent siger, at de ser serier hver uge. Mest almindeligt er det, at man følger med i én serie ad gangen (37 procent), men hele 13 procent siger, at de følger med i tre serier samtidigt. Af alle dem, der ser TV-serier, siger knap halvdelen (41 procent), at de er meget interesserede, og at de hellere end gerne følger med i deres favoritserier. Mere end hver tiende (11 procent) beskriver ligefrem deres serie-kigning som slavisk. De føler således, at de skal se et afsnit, så snart det er tilgængeligt.

Særligt tre ting gør, at folk ser TV-serier. Blandt de adspurgte, er de vigtigste grunde til at se TV-serier, at man kan slappe af (50 procent), at det er spændende (30 procent)og at man kan få et afbræk fra virkeligheden for en kort tid (11 procent).

Men det er ikke helt uden komplikationer at dyrke TV-serier. 15 procent af de adspurgte danskere, som ser TV-serier, oplever at føle sig stressede i større eller mindre grad, hvis de går glip af, eller ikke har tid til at se, et eller flere afsnit af den serie de følger med i. Hver anden (51 procent) angiver, at de føler sig ærgerlige, når en TV-serie er slut, mens 16 procent føler tilfredshed ved at have set serien færdig.

– Det at se TV-serier fylder mere og mere af vores liv. Det er blevet en social markør og har stor betydning for vores identitet. Det handler ikke bare om at se de ’rigtige’ serier, men også om have set de seneste afsnit for at kunne følge med i samtalen. For en del kan det være anstrengende og føre til, at man føler sig stresset, forklarer Celina Sari, certificeret psykolog hos PBM i Stockholm

Samsung Catch up Grant – 100 dage med uafbrudt tv-serie-kigning

Catch up Grant er en nordisk konkurrence igangsat af Samsung. Konkurrencen giver en person mulighed for at hellige sig til at få ’catchet op’ på sine tv-serier, og det i 100 dage.

For at undgå hverdagens stress vil vinderen blive placeret på et spirituelt sted med udsigt til Himalaya-bjergene, og for at maksimere oplevelsen vil vinderen skulle se sine TV-serier på Samsungs nye SUHD-TV. Vinderen af Samsungs Catch up Grant vil blive belønnet med en rejse til Indien i op til 100 dage, som Samsung betaler udgifterne for.

– Vores undersøgelse viser tydeligt, at det at se TV-serier er noget mange tager ganske seriøst. Syv procent af de adspurgte fortæller endda, at de nogen gange har løjet om, hvad de laver, for i stedet at kunne blive hjemme og se TV-serier, foræller Henrik Lethagen, Marketing Manager CE hos Samsung og fortsætter:

– Catch up Grant er en konkurrence målrettet den virkelig dedikerede TV-serie-entusiast, og for dem som vil følge med, men af forskellige årsager ikke har mulighed for at se så meget TV, som de gerne ville. Og hvad er bedre end at gøre det så langt væk fra hverdagens stress som muligt og på vores nyeste Samsung SUHD-tv.

Se mere om konkurrencen her.

Powered by Labrador CMS