Vil lave stor ændring

Der er en tendens til, at unge med høje snit finder uddannelser attraktive, udelukkende fordi adgangskvotienten er høj.

Det vurderer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S), efter at have læst en evaluering af optagelsessystemet på videregående uddannelser, som offentliggøres fredag hos ministeriet.

Karakterer og karakterkvotienter fylder for meget i optagelsessystemet, mener hun.

Og hos Danske Studerendes Fællesråd genkender man billedet, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen.

– Vi kan se, at karaktererne fylder for meget. Adgangskvotienterne bliver et konkurrenceparameter.

– Vi tror ikke på, at løsningen er ens alle steder, men man kan og bør fjerne minimumskravene på for eksempel karakteren syv. Og man kan overveje at oprette flere studiepladser, så den hårde konkurrence forsvinder, siger han.

Viser intet om kvalitet

Paradoksalt nok er adgangskvotienten et tal, der opstår, som følge af adgangsbegrænsningen på studiet. Det er altså ikke et tal, der nødvendigvis viser, at uddannelsen er bedre end andre.

Men uddannelserne bliver automatisk mere prestigefyldte, når adgangskvotienten er høj, lyder det i evalueringen.

Det genkender professionshøjskolerne, hvor der blandt andet uddannes lærere, pædagoger og sygeplejersker. Her efterlades man med færre ansøgere.

• Kan blive helt anderledes at tage kørekort
• Advarer: Danske forældre misforstår vigtigt råd

Det fortæller Stefan Hermann, der er rektor Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler.

– Jeg tror, at når du har den her kombinationen af, at karakterer betyder mere og mere for de unge, og du samtidig har nogle meget store velfærdsuddannelser, som næsten umuligt kan få adgangskvotienten højere op, så betyder alene det forhold at adgangskvotienten falder, at de får færre ansøgere, siger Stefan Hermann.

Tilbage i juli blev karakterkravene for sommerstart i år offentliggjort.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke 10 uddannelser der havde det højeste karakterkrav.

V: -Er uholdbart

Flere studerende på velfærdsuddannelserne må ofte forsvare over for omgivelserne, at de spilder et godt snit på en velfærdsuddannelse, fortæller han.

Uddannelsesordfører Ulla Tørnæs (V) vil gerne justere det nuværende system, som stammer fra 1977.

Hun kalder det uholdbart, at nogle unge ifølge evalueringen søger hen på de uddannelser, hvor der er høje adgangskrav, udelukkende på grund af det.

– Men det er samtidig vigtigt for mig at pointere, at karakterer skal være hovedudgangspunktet. Det er det mest retfærdige, gennemsigtige og gennemskuelig, siger hun.

Vil have radikal ændring

Undervisningsordfører i SF, Jacob Mark, er klar til en mere radikal ændring.

– Vi vil lave et loft over høje adgangskvotienter, så man ikke ser de der tårnhøje snit, der betyder, at de unge tror, de skal have 12 i alle fag.

– Det er helt sikkert, der er en tendens til at man går derhen, hvor det høje snit er. En populær sætning blandt de unge er, at man skal kunne bruge sit snit til noget, siger Jacob Mark.

Ane Halsboe-Jørgensen forventer at komme med et politisk oplæg til et ændret optagelsessystem omkring årsskiftet.