Vild skovbrand: 10.000 evakueret fra festival

Den kroatiske musikfestival Fresh Island er blevet evakueret grundet skovbrande.

Udgivet Opdateret

Tusindvis af mennesker havde set frem til at se nogen af tidens hotteste hiphopkunstnere folde sig ud på den kroatiske festival Fresh Island på en strand på øen Pag.

Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke i første omgang. Festivalen er nemlig blevet evakueret, fordi skovbrande hærger øen. Det skriver BBC.

Branden lukkede vejen til den nærmeste by, Novalja, så festivalgæsterne havde svært ved at komme fra stedet. Der er omkring 10.000 gæster på festivalen.

De er dog blevet eskorteret væk i busser, lyder det fra organisationen bag festivalen.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvorvidt resten af festivalen også bliver aflyst er endnu uklart, men festivalen er fortrøstningsfuld.

Den britiske rapper Not3s var blandt de kunstnere, der skulle have optrådt på festivalen:

Powered by Labrador CMS