Vildt politiopbud: Fangede vanvidsbilist

En patruljevogn var ikke nok, da en vanvidsbilist skulle stoppes natten til fredag.

Politiet blev nødt til at bruge tre patruljevogne for at få stoppet en vanvidsbilist natten til fredag. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

På Grønhøj Skivevej og Mønstedvej kom en patruljebil kørende, da de opdagede en Volkswagen Bora med høj fart. Politiet eftersatte bilen, der kørte videre på tidspunkter med 190 kilometer i timen.

Men én patruljevogn kunne ikke stoppe bilen og to patruljevogne ekstra blev tilkaldt. Her opgav føreren at undslippe politiet.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Undslap patruljevogn

Natten til fredag kørte en mand med høj fart i Grønhøj-området. Det opsnappede en af politiets patruljevogne, og politiet eftersatte bilen. Det skulle dog vise sig at blive noget af en udfordring.

Ved eftersætningen nået speedometerets pil helt op på 190 kilometer i timen, mens føreren af den flygtende Volkswagen Bora forsøgte at undslippe politiet.

Jagten fortsatte indtil patruljevognen indkaldte forstærkning. To ekstra patruljevogne stødte til, og det fik føreren – en 24-årig mand – til at opgive sin flugt.

Påvirket af stoffer

Det er med god grund, at den 24-årige mand fra Karup-området, der kørte bilen, forsøgte at undslippe politiet.

Det viste sig, at manden intet kørekort havde og at han var påvirket af narko under kørsel.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Desuden var han også i besiddelse af narko og en kniv, mens bilen hverken var registreret eller forsikret – og så havde bilen et par falske nummerplader på.

Ejeren af bilen blev sigtet for at have overdraget bilen til den 24-årige mand.

Powered by Labrador CMS