Voldsom video: Her bliver Klara angrebet af ulve

Udgivet Opdateret

En svensk jæger var på elgjagt med sin hund Klara, der pludselig stak af under jagten. Hunden blev derpå angrebet af en flok ulve, og et GoPro-kamera fangede det hele.

Da den svenske elgjagt blev blæst i gang den 12. oktober var Tommy Berglund med sin hund Klara også af sted.

Forud for jagten havde den svenske jæger spændt et videokamera fast på hunden, og det fangede en fantastisk situation. Klare blev nemlig angrebet af ulve.

Midt under jagten stak hunden pludselig af – hun havde fået færten af en elg, tænkte Berglund – men da Klara kom tilbage, var hun dækket af rifter og blod.

– Mit indtryk er, at hun var ude på en regelmæssig søgning. Hun havde ikke jagtet ulven, der pludselig dukkede op foran hende, fortæller Tommy Berglund til Svenska Jakt.

I omkring ti minutter kæmpede Klara for sit liv mod de glubske ulve. Se videoen oven for.

Powered by Labrador CMS