Voldsomt vejr kan lukke scener på Roskilde
Der er risiko for at enkelte scener på Roskilde må lukke som følge af det voldsomme vejr
Enkelte scener kan blive lukket midlertidigt i tilfælde af uvejr på årets Roskilde Festival.
Det skriver festivalen på sin hjemmeside.
Det oplyses ikke, hvilke scener der er tale om.
Annonce
Træk væk
DMI har varslet op mod 34 grader på festivalen onsdag, men det gode vejr ser ud til at blive afløst af lyn, torden og byger senere på dagen.
Hvis uvejret rammer festivalen, rådes gæsterne til at holde sig fra metalgenstande og undgå høje steder.
Annonce
- Træk væk fra forscene-hegnet, teltmaster og lignende. Broen og nogle scener kan forventes lukket midlertidigt, skriver festivalen.