Xiaomi øget presset: Lancerer 2 nye prisvenlige modeller

Xiaomi er ude med 2 nye smartphones

Alle kan være med på prisen på disse to smartphones fra Xiaomi
Offentliggjort

Xiaomi fortsætter sin aggressive satsning på det europæiske marked med to nye modeller, der skal kombinere høj ydeevne med en pris, som konkurrenterne får svært ved at matche. 

De nye telefoner er en del af Pocos F8-serie, og interessen har været markant allerede inden salgsstart. Det skriver Giga.

Fokus på kraft og pris

Poco F8 Pro og F8 Ultra går efter brugere, der ønsker premium-funktioner uden topmodelprisen. 

Begge modeller er udstyret med store batterier, hurtigopladning og skærme med høj opløsning. 

Samtidig fremhæver Xiaomi sin nye samarbejdspartner, lydspecialisten Bose, som leverer teknologi til højtalersystemet i begge enheder.

F8 Ultra er den mest avancerede af de to. 

Modellen får et dual-chip-setup, der ifølge producenten skal give et markant løft i grafisk ydelse og multitasking. 

Kameraet består af tre 50-megapixel sensorer, herunder et periskoptele, som normalt kun findes i langt dyrere telefoner.

Design og funktioner i premium-klasse

F8 Pro deler store dele af udstyret med Ultra-modellen, men får en mindre skærm og en mere traditionel chipkonfiguration. 

Begge telefoner kommer med Xiaomi HyperOS 3 og er IP68-certificeret, hvilket gør dem modstandsdygtige over for både støv og vand.

Xiaomi fremhæver også det nye HyperRGB-display, der skal levere skarphed i 2K-klassen, men med lavere energiforbrug end tidligere skærmteknologier.

Poco retter sig mod europæerne

Målet for Poco er at udfordre forestillingen om, at avancerede telefoner nødvendigvis skal være dyre.

Og netop prisen er Pocos store trumfkort. 

Begge modeller ligger betydeligt under traditionelle premium-telefoner, hvilket forventes at sætte pres på konkurrenter som Samsung, OnePlus og Motorola. 

For danske forbrugere kan det betyde, at premium-specifikationer snart bliver en del af mellemklassen – uden at prisen følger med op.

Powered by Labrador CMS