Xpeng udfordrer Europa: Lancerer elbil til halv pris
Alle kan være med på denne pris
Et af Kinas mest ambitiøse elbilmærker sætter nu turbo på sin europæiske offensiv.
Xpeng bekræfter, at deres nye lavprismærke, Mona, kommer til Europa allerede i 2026, og prisniveauet kan ryste hele elbilsmarkedet. Det skriver Inputmag.
En prisbombe i elbilssegmentet
Den første model, Mona 03, sælges i Kina til omkring 115.000 kroner.
Det er langt under halvdelen af prisen på en Tesla Model 3, som bilen er direkte rettet mod.
Alt peger derfor på, at Xpeng vil udfordre de dyrere konkurrenter ved at levere moderne teknologi til markant lavere priser.
Selv om de europæiske priser endnu ikke er offentliggjort, giver udmeldinger fra Xpeng en klar indikation af strategien.
Planen er at kortere leveringstid, reducere omkostninger og gøre det vanskeligere for EU at ramme selskabet med høje toldsatser.
Mona-serien bliver større
Mona 03 er kun første skridt. Grundlægger He Xiaopeng siger, at “en række Mona-produkter” lanceres globalt i 2026.
Den næste model er allerede spottet i Kina.
Det er en SUV.
Netop små SUV’er er den mest eftertragtede biltype i Europa, og et aggressivt prisniveau kan flytte markedsandele hurtigt.
Hvad betyder det for danske bilkøbere?
Hvis Xpeng rammer Europa med priser, der bare ligger i nærheden af de kinesiske, kan 2026 blive året, hvor elbiler for alvor bliver tilgængelige for langt flere danskere.
Lavpris-elbiler vil presse etablerede mærker som Volkswagen, Renault og Tesla til at justere både priser og udbud.
Konkurrencen kan med andre ord gå ind i en ny fase, og Xpeng lægger hårdt ud med at sigte direkte efter markedets tungeste spillere