Mette F. stoppede mink-sms'er

Ekstra Bladet skriver, at statsministeren og tre embedsfolk kunne have fortalt om sms'er før kommunalvalg

Ifølge Ekstra Bladet var det statsminister Mette Frederiksen (S) og topembedsfolk, der valgte først at offentliggøre nyt om mink-sms'er efter kommunalvalget.
Udgivet Opdateret

Det var statsminister Mette Frederiksen (S) og topembedsfolk, der valgte først at offentliggøre nyt om mink-sms'er efter kommunalvalget.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået et svar fra den kommission, der undersøger forløbet omkring beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned.

En beslutning der - da den blev truffet - ikke var lovhjemmel til.

- Minkkommissionen havde ingen indflydelse på, hvornår kuverterne åbnedes, skriver kommissionen til Ekstra Bladet.

Kunne have gjort det dagen før

Da det tidligere kom frem, at statsminister Mette Frederiksen og tre absolutte topfolk i Statsministeriet automatisk har slettet sms'er, blev politiet sat til at forsøge at genskabe dem.

At det ikke var muligt - og at korrespondensen dermed ikke kommer til at se dagens lys - blev først offentliggjort dagen efter kommunalvalget.

Men det kunne statsministeren altså have oplyst allerede den 15. november. Dagen før kommunalvalget.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS