Drama på første omgang

Red Bulls Max Verstappen er færdig efter under en omgang af det britiske grandprix på Silverstone

Max Verstappen havde inden søndagens grandprix 33 point ned til Lewis Hamilton på andenpladsen i VM-stillingen.
Max Verstappen havde inden søndagens grandprix 33 point ned til Lewis Hamilton på andenpladsen i VM-stillingen.
Udgivet Opdateret

Max Verstappen er udgået på første omgang af søndagens britiske Formel 1-grandprix.

Den hollandske Red Bull-kører kolliderede med Lewis Hamilton og kørte derefter af banen og bragede ind i barrieren.

Hamilton angreb Verstappen lige fra start, og det var i et forsøg på en overhaling i sving ni, at uheldet skete.

Hamilton forsøgte at køre indenom Verstappen, og i høj fart ramte britens venstre forhjul hollænderens højre baghjul, så Verstappen fløj af banen.

Løbet skulle genstartes

Det førte til, at løbet skulle genstartes, og bilerne blev parkeret i pitlane.

Efter en pause på lidt over en halv time blev der igen kørt race.

Charles Leclerc startede forrest med Lewis Hamilton, der efter episoden med Verstappen fik en straf på ti sekunder, lige bag sig.

Max Verstappen fører i den samlede VM-stilling i Formel 1 med 33 point ned til Lewis Hamilton, der er forsvarende verdensmester.

Powered by Labrador CMS