20-årig BMW-fører dræbt i ulykke

17-årig pige i livsfare

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand er omkommet, og en 17-årig pige svævede mellem liv og død efter en ulykke i byen Weisen i den tyske delstat Brandenburg natten til torsdag.

Det skriver bild.de.

Ulykken skete klokken 00.45.

Uvist af hvilken årsag mistede den 20-årige mand herredømmet over sin BMW i en kurve  og ramte flere vejtræer, et vejskilt og et hegn, inden bilen til sidst stod stille.

Delt i to

På det tidspunkt var bilen på det nærmeste revet fra hinanden og delt i to.

Den 20-årige mand blev slynget ud af bilvraget.

BMW'en blev revet helt fra hinanden ved ulykken.

Redningsmandskab forsøgte at genoplive ham, men han blev erklæret død på ulykkesstedet.

På passagersædet sad en 17-årige pige fastklemt.

Redningsmandskabet måtte bruge hydraulisk værktøj til at frigøre hende.

Da hun blev sendt af sted mod hospitalet var hun i livsfare, men politiet har senere oplyst, at hun efter hurtig behandling overlever sine voldsomme kvæstelser.

Tysk politi søger nu vidner til dødsulykken.

Powered by Labrador CMS