Ad - der er spist af burgeren

McDonald's gav mor og datter meget ulækker oplevelse

Udgivet Opdateret

En skotsk kvinde og hendes børn har haft en klam oplevelse efter at have købt mad i en McDrive i Edinburgh.

Det skriver Metro.co.uk.

Kvinden hentede mad til sig selv og sine børn, og da hun kom  hjem pakkede hun heldigvis maden ud, inden hun serverede den for sin ene datter.

Bid af burgeren

Stor var kvindens overraskelse, da hun så, at der var taget en bid af den ene netop udpakkede burger.

Hun hoppede i bilen og kørte retur til McDonald's.

- Jeg var meget vred og rasende over, hvad der var sket og følte mig fysisk syg, siger kvinden.

Anden kunde havde samme oplevelse

Ved disken stod en mand, der havde oplevet det samme.

Bestyreren af McDonald's-restauranten hentede en ny burger til dem begge og mente at sagen var ude af verden.

Men kvinden insisterede dels på en undskyldning, dels på at opklare, hvad der var sket.

Spist burger solgt igen

På overvågningskameraerne kunne de se, at en ung mand havde returneret nogle burgere, der var spist af.

De var blevet lagt til salg igen, og derfor fik kvinden og manden i McDrive halvspiste burgere.

- Tænk, hvis mine børn selv havde pakket op og bare havde spist dem og var blevet inficeret med fremmede menneskers bakterier og kropssafter, siger den chokerede skotske kvinde. 

En skotsk kvinde har haft en yderst klam oplevelse på McDonald's i Edinburgh.
En skotsk kvinde har haft en yderst klam oplevelse på McDonald's i Edinburgh.
Powered by Labrador CMS