Advarer Putin mod statskup

Hvis ikke forholdene bliver bedre kan det ende med at regeringen bliver væltet, lyder det fra tidligere agent

Udgivet Opdateret

Den tidligere FSB-agent og militærmand Igor Girkin advarer nu Putin om, at hans krig kan få voldsomme konsekvenser for hans præsidentpost. 

Sådan lyder en svada mod præsidenten i en video på YouTube, skriver svenske Expressen

Ikke klar til krig

Her fremgår det, at Girkin mener, at tilstandene ved fronten er så dårlige, at det kan ende i et statskup, hvis ikke forholdene forbedres.

Vladimir Putin skal angiveligt passe på, hvis nogen gør alvor af de trusler, som organisationen forudser.
Vladimir Putin skal angiveligt passe på, hvis nogen gør alvor af de trusler, som organisationen forudser.

- Vi gik ind i en langvarig krig, som vores økonomi ikke var forberedt på. Hæren og vores politiske system var heller ikke, siger han angiveligt i klippet. 

Patrioter mod præsidenten

Den tidligere agent har stiftet en organisation kaldet "Angry Patriots Club" som åbent viser deres utilfredshed overfor præsidenten. 

De har dog understreget, at de ikke selv har planer om at vælte regeringen. 

Flere eksperter undrer sig over, hvordan medlemmerne af gruppen fortsat er i live. 

Igor Girkin er tidligere dømt for at have været med til at nedskyde et fly fra Malaysia Airlines, som fløj henover Donbas.
Igor Girkin er tidligere dømt for at have været med til at nedskyde et fly fra Malaysia Airlines, som fløj henover Donbas.
Powered by Labrador CMS