Advarsel: Risiko for strømmangel stiger

Nu er der ikke længere en lille risiko - risikoen er nu reel lyder det fra både Sverige og Finland

Udgivet Opdateret

I Sverige og Finland bliver befolkningen nu advaret om, at risikoen for strømmangel i efteråret og vinteren er reel.

Dermed skruer de to lande nu op for retorikken.

Det er driftschef Erik Ek hos Svenska Kraftnät, der ifølge Børsen i Norge udtaler sig om risikoen for, at landet løber tør for strøm.

- Vi er gået ud og har informeret om, at risikoen er gået fra lille til reel, siger Ek til Børsen.

SVENSKA KRAFTNÄT

Svenska Kraftnät er en statslig virksomhed, som er systemansvarlig myndighed for elsystemet i Sverige, og som forvalter og udvikler Sveriges transmissionsnet for el.

Svenska Kraftnät er desuden elberedskabsmyndighed og myndighedsvejledning i spørgsmål om dæmningssikkerhed samt tilsynsmyndighed for elforsyningssikkerheden.

Kilde: Svenska Kraftnät

Risikoen for at løbe tør for strøm gælder egentlig hele Europa.

Men når man i Sverige er ekstra bekymret, så hænger det sammen med at vedligeholdelsesarbejdet på en af Sveriges vigtigste strømkilder, Ringhals 4-atomkraftværket, er blevet forlænget med to måneder, fra november til januar.

Både Sverige og Finland advarer befolkningerne om øget risiko for manglende strøm.
Både Sverige og Finland advarer befolkningerne om øget risiko for manglende strøm.

Finsk advarsel

Ligesom Sverige er Finland også ude og advare befolkningen om knaphed på strøm.

Her er det selskabet Fingrid, der står for Finlands forsyningssikkerhed, der er ude med advarslen.

Det skyldes, at Finland importerer betydelige mængder strøm fra Sverige, når forbruget er på sit højeste om vinteren.

Specielt hvis Finland - og landene rundt om Østersøen - rammes af en voldsom kuldeperiode, vil det give problemer:

"I sådanne tilfælde er elforbruget højt, og adgangen til importeret elektricitet er i fare," advarer Fingrid

FINGRID

Svenska Kraftnät er en statslig virksomhed, som er systemansvarlig myndighed for elsystemet i Sverige, og som forvalter og udvikler Sveriges transmissionsnet for el.

Svenska Kraftnät er desuden elberedskabsmyndighed og myndighedsvejledning i spørgsmål om dæmningssikkerhed samt tilsynsmyndighed for elforsyningssikkerheden.

Kilde: Svenska Kraftnät
Powered by Labrador CMS