Airbus-pilot faldt i søvn

Piloten, da havde ansvaret for flyets op til 335 passagerer, er nu blevet fyret

Udgivet Opdateret

En pilot faldt angiveligt i søvn under sin flyvetur fra New York til Rom. 

Piloten, der er ansat hos det italienske flyselskab ITA Airways, er blevet fyret i kølvandet på de alvorlige anklager. 

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Business Insider.

Den nu tidligere pilot befandt sig foran kontrolpanelet i cockpittet, da der opstod et ti minutter langt udfald, hvor piloten ikke responderede. 

Det er udfaldet i kommunikationen, som ligger til grund for mistanken om, at piloten sov, imens passagerflyet fløj over Frankrig den 30.april.

Terroralarm udløst

Det vakte bekymring hos de franske luftfartsmyndigheder, at de ingen tilbagemeldinger fik.

Da kommunikationen havde været afbrudt i 10 minutter, blev det vurderet, at der kunne være opstået en potentiel terror- eller gidselsituation ombord på flyvemaskinen. 

Derfor blev en terroralarm udløst.

Det var under andenpilotens tilladte hviletid, at piloten angiveligt snuppede en ubelejlig lur. 

Terroralarmen blev afblæst, da begge piloter - efter den lange radiotavshed - pludselig responderede igen.

Fløj på autopilot

Flyet ankom til destinationen i Rom hele tyve minutter før planlagt tid.

Ifølge flyselskabet var flyvemaskinens system sat på autopilot, hvilket betyder, at der ikke har været nogen umiddelbar sikkerhedsfare for passagererne. 

Men piloten er blevet fyret, da ”hans adfærd ikke var i overensstemmelse med proceduren under flyvningen og efter landing,” oplyser ITA Airways.

En terroralarm blev udløst, da piloten fra ITA Airways angiveligt snuppede en ubelejlig lur under flyveturen. (Arkivfoto).
En terroralarm blev udløst, da piloten fra ITA Airways angiveligt snuppede en ubelejlig lur under flyveturen. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS