SVERIGE
Busulykke: Flere kvæstede og døde
Svensk politi bekræfter, at der er tilskadekomne og dræbte efter en bus fredag ramte et busskur i Stockholm
Der er både kvæstede og omkomne personer, efter at en bus fredag eftermiddag ved 15-tiden kørte ind i et busskur på Valhallavägen i det centrale Stockholm.
Det bekræfter svensk politi i en pressemeddelelse.
Uden for Teknisk Højskole
Annonce
- Flere personer blev påkørt af en bus på Valhallavägen uden for Teknisk Højskole. Efter hændelsen er der både kvæstede og omkomne personer. For nuværende kommenterer politiet ikke på antal, køn eller aldre på de ramte, lyder det.
Uagtsomt manddrab
Politiet oplyser, at man sammen med redningstjenesten og ambulancer arbejder på stedet.
Annonce
Svensk politi betegner hændelsen som groft uagtsomt manddrab, men årsagen til det, der er sket, er endnu ukendt.