Donald Trump blinkede først

Den amerikanske og kinesiske præsident har ifølge kinesisk nyhedsbureau talt sammen efter måneders toldkrig

Offentliggjort Sidst opdateret

Trump og Xi Jinping i telefonmøde

USA's præsident, Donald Trump, har talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping, ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Samtalen kommer efter måneders toldkrig, hvor begge lande har sænket toldsatser som del af en midlertidig aftale.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det rapporterer det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Mødet er kommet i stand efter anmodning fra Trump, skriver nyhedsbureauet. 

Det er uklart, hvad de to præsidenter har talt om.

Toldkrig

USA og Kina - verdens to største økonomier - har de seneste måneder været midt i en omfattende toldkrig.

I maj blev de to lande dog enige om en nedtrapning i den handelskrig, der havde ført til tårnhøje toldsatser.

Verdens to største økonomier blev i maj enige om at sænke de tårnhøje toldsatser i 90 dage. Det er uklart, hvad de to præsidenter har talt om under torsdagens telefonopkald. (Arkivfoto).

Sænket drastisk

Under toldaftalen blev USA's told på kinesiske varer sænket fra 145 procent til 30 procent.

Aftalen betød også, at Kina sænkede told på amerikanske varer fra 125 til 10 procent.

Aftalen gælder i 90 dage.

Visum-ballade

De to stormagter er også kommet på tværs af hinanden på grund af kinesiske studerendes visum til USA.

I sidste uge sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA vil begynde at inddrage nogle kinesiske studerendes visa.

Det gælder blandt andre kinesiske studerende, som har forbindelse til Det Kinesiske Kommunistparti, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Urimelig beslutning

Udenrigsministeriet vil desuden revidere visumkriterierne for at skærpe kontrollen med alle fremtidige visumansøgere fra Kina og Hongkong.

Kinas udenrigsministerium har kaldt beslutningen urimelig.

Kina har det næsthøjeste antal af internationale studerende i USA.

Powered by Labrador CMS