Donerede vildt millionbeløb til ære for par

Et amerikansk par, der afgik ved døden har modtaget, hvad der svarer til 18 mio. kroner

Udgivet Opdateret

På blot fire dage er der blevet rejst, hvad der svarer til næsten 18 mio. danske kroner via GoFundMe til ære for Irma Garcia, en af de to lærere,  der blev dræbt ved skoleskyderiet i Texas, og hendes mand Joe, der døde torsdag. 

Det skriver NBC News.

Kun to dage efter skyderiet døde hendes mand Joe ifølge Daily Mail af et hjerteanfald.

Ifølge mediet døde 44-årige Irma Garcia i forsøget på at skærme børnene fra gerningsmanden - og den visse død.

Irma Garcia gik på arbejde, og kom aldrig hjem igen. Kort efter døde hendes mand.
Irma Garcia gik på arbejde, og kom aldrig hjem igen. Kort efter døde hendes mand.

Havde fire børn

Irma og Joe Garcia nåede at være gift i 24 år og havde fire børn

- Jeg er helt overbevist om, at Joe døde af et knust hjerte, siger Irmas kusine, Debra Austin.

Irma Garcia var ansat på Robb Elementary School i Uvalde, Texas, i 23 år. 

Hun fik også titlen som 'årets lærer'.

Ifølge NBC News overgik kampagnen hurtigt sit oprindelige mål på 10.000 dollars, og har ifølge GoFundMe-siden rejst 2,6 mio. dollars, altså knap 18 millioner kroner fra mere end 46.000 donationer.

Powered by Labrador CMS